Jes: Det er for børn!

Af Jes Bertelsen.

Den undervisning for børn, der er foreslået af Børns Livskundskab imødekommer et behov, jeg fra mit fagområde længe har følt, fordi:

1. I over 30 år har jeg undervist voksne i selvudvikling og meditation. Og som så mange andre voksenpædagoger har det ofte slået mig: gid man kunne have nået de voksne allerede da de var børn. Gid man kunne have lært dem redskaber og grundindstillinger, der havde kunnet hjælpe dem igennem nogle af de mange vanskeligheder, som de voksne har mødt og tacklet på uhensigtsmæssige måder. Og som har skabt så megen måske unødig lidelse.

Pentagrammet (femkanten) er et undervisningsprogram til børn. Det synes at imødekommme dette behov for at tilbyde børn enkle frisatte redskaber, der kan hjælpe i retning af mere selvberoenhed, mere empati og mere vågent nærvær.

Det femstrengede program svarer ganske godt til hvad jeg fra mit fagområde og fra min erfaring med voksenundervisning ville anse for at være de absolut essentielle praksisformer. Det er de grundindstillinger eller flowporte, der som minimum er nødvendige for at udvikle dybere kontakt med sig selv: mere venlighed, kontakt med andre, og større fokuseret nærvær i læringssituationer.

Disse tre kvaliteter synes der at være et stærkt behov for at udvikle i folkeskolen; et stigende antal elever er “ude af sig selv”. Klasserne er i tiltagende grad urolige. Den megen information og de elektroniske medier skaber også grobund for stor rastløshed og ufokuserethed.

Både børn og voksne har brug for pauser, gearskift, at tørre tavlen ren for at kunne tage ny information ind. Femkantsøvelser og indstillinger tilbyder sådanne naturlige og nødvendige pauser. Ikke kun på én kanal (fx kroppen). Men på flere kanaler samtidig (krop, åndedræt, hjerte, mindfullness, kreativitet).

2. Det andet område, som peger i retning af at tilbyde børn indre øvelser er den globale krise. Der er en stigende bekymring for klodens tilstand blandt en lang række fagfolk, heriblandt også mig. Rifkins siger i “The empatic society”: “En verden i krise behøver et globalt spring i empati”. Al Gore og FN-rapporten Geo IV fastslår, at for at løse klodens krise er der brug for globalt samarbejde. Og dette kræver samhørighed. Fælles ansvar for hele kloden.

Men hvordan skal denne samhørighed, dette nødvendige empatiske netværk skabes?

Man forestiller sig, at både voksne og især børn og unge har behov for at udvikle empati og samhørighed. Klodens fremtid afhænger af børnene og de unge. Og empati vokser desværre ikke frem af sig selv som hår og skæg. Det kræver læring. Og læring af empati og samhørighed kræver træning og øvelse. Det femstrengede program – der inkluderer både mindfullness, hjertet og kroppen – synes at være mulige svar på dette behov.

Religionshistorikeren og myteforskeren Joseph Campbell gør gældende, at alle myter hidtil på jorden har været regionale, lokale. En global menneskehed kræver globale myter.

Hvis menneskeheden skal enes om noget, så må man forestille sig, at der vokser nogle globalt gyldige myter og symboler frem, der kan understøtte globale matricer. Der er brug for principper, som alle folkeslag kan tilslutte sig.

Man kan næppe forestille sig at fx. Vesten en gang til vil blive toneangivende.

Den politiske og økonomiske magt synes at svinge mod Kina, Indien, Brazilien. Og 3-4 milliarder mennesker er stadig forankrede i de store verdensreligioner.

De store folkeslag og verdensreligionerne vil vel derfor i fællesskab blive nødt til at fostre nogle almengyldige og alment acceptable grundværdier og grundprincipper, som bliver den reelle grobund for et globalt empatisk netværk.

Det er derfor for mig at se et tiltalende og bæredygtigt træk ved pentagrammet, at disse fem grundprincipper er frisatte og almene, men ikke i uoverensstemmelse med den fællesvisdom, der er indlejret i de store verdensreligioner. De er et udtryk for deres fælles kernebegreber. Jeg forestiller mig, at en globalt acceptabel agenda må vokse ud af en syntese af østens visdom og vestens videnskab. De store folkeslag og de store religioner må stå bag en bæredygtig og balanceret fælles global empatisk agenda.