Ny bog: Nærvær og empati i skolen

Af Helle Jensen
Klassens læringsmiljø bliver positivt påvirket, hvis der er en respektfuld stemning mellem eleverne og lærerne. Bogen her kommer med praktiske øvelser og principper, der kan bidrage til et godt miljø i klassen.
Denne håndbog giver lærere og pædagoger indsigt i, hvorfor og hvordan øvelser i nærvær og empati kan bidrage til et bedre læringsmiljø båret af børnenes og de unges respekt for og venlighed over for hinanden. Derudover bidrager den til at udvikle relationskompetencen hos de professionelle voksne i skolen.
Helle Jensen beskriver kort og enkelt principperne og teorierne bag bogens mange øvelser. De fleste øvelser er målrettet udvikling af børns og unges nærvær, empati, selvfølelse, opmærksomhed og koncentrationsevne. Men bogen rummer også øvelser, der kan styrke lærerens, pædagogens og teamets relationskompetence, autenticitet og sikkerhed i undervisningen.
Bogens 69 varierede øvelser er lige til at tage i brug og lade sig inspirere af i SFO’en og klassen, i indskoling, på mellemtrin og i udskolingen.
Bogens øvelser er udviklet i samarbejde med Katinka Gøtzsche, Charlotte Weppenaar Petersen og Anne Sælebakke
Med forord af Marianne Bentzen og Susan Hart.

Hent flyer.